Vibekes tomatsuppe

Til 4 portioner

1 stort løg
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
2 spsk. grahamsmel
6 dl. grøntsagsboullion
5-6 tomater (eller 1 ds. hakkede tomater)
1 spsk. chilisovs
2 laurbærblade
1-2 tsk. basilikum
1 tsk. urtesalt
1 dl. fløde eller creme fraiche
persille

Skræl løget og hak det. Kom løg i varm olie. Kom presset hvidløg i og svitse i nogle minutter. Drys grahamsmel over og rør rundt. Spæd løgblandingen med grøntsagsboullion under omrøring. Skold, flå og hak tomater. Kom tomater i gryden. Tilsæt chili, laurbærblade, basilikum og urtesalt. Giv et opkog og så småsimre i ca. 15 min. Hak persille fint. Rør fløde i suppen lige inden servering og drys persille over.

Velbekomme.